Bratschen har en blød, rund og varm lyd. Den er lidt større end en violin. Bratschen bruges mest indenfor klassisk musik, men instrumentet kan også indgå i sammenspil, for eksempel i folkemusikgrupper.
- Du kan starte med at spille bratsch fra 2. Klasse
- Du kan leje en bratsch af Kulturskolen
- Du kan gå til soloundervisning eller Voksen / Barn musik
- Ved soloundervisning undervises du alene. Du undervises 25 minutter om ugen i 36 uger. Hvis du går i 4. klasse eller over, kan du ønske, om det skal være 25 eller 35 minutter ugentligt
- Ved Voksen / Barn musik undervises den voksne og barnet sammen. Det er 35 minutter ugentligt i 36 uger. Skab nærvær og del en spændende fritidsaktivitet med dit barn. Ved at spille sammen kan den voksne også bedre støtte barnet, når der skal øves hjemme.
- Hvis der er ledige pladser, kan du begynde senere på sæsonen
- Når du går til undervisning på et instrument i Kulturskolen, kan du gratis deltage i Sammenspil. Læs mere om det i oversigten over undervisningstilbud.