Reglement
Du kan tilmelde dig året rundt. Du er tilmeldt, indtil du skriftligt udmelder dig, med mindre du går på et hold, som har en slutdato.
Hvis du vil stoppe med et fag, skal du sende en skriftlig udmeldelse til kulturskolen@toender.dk eller udmelde dig via din side i vores system. Login her.
Hvis du går på et hold*, stopper du automatisk, når holdet er slut.
*Dog undtaget instrumentalhold, som fortsætter år for år.
Hvis du går til instrument- eller sangundervisning og skal stoppe til sommerferien, skal du sende udmeldelsen inden 1. juni.
Varsel ved udmeldelse
Opsigelsesvarsel er løbende måned + en måned for lange hold samt instrument- eller sangundervisning. Man betaler for sin opsigelsesvarsel. Lange hold er over 10 uger.
Ved korte hold op til 10 uger betaler man for hele holdets løbetid, selvom man stopper før tid.
Hvis du melder dig fra et kort hold efter første mødegang, skal du betale for hele holdets løbetid. Korte hold er op til 10 uger.
Hvis du melder dig fra et af de lange hold, instrument- eller sangundervisning efter anden mødegang, har du en opsigelsesperiode på løbende måned + en måned. Lange hold er over 10 uger. Du betaler for din opsigelsesperiode.
Betaling sker i 10 rater pr. år.
For musikelever må der påregnes en fast Copy-Dan afgift pålagt den første rate i ny sæson.
Kulturskolens priser følger prisudviklingen, så der må forventes en prisstigning 1. januar hvert år. Dette sker jf. kommunens takstblad godkendt i kommunalbestyrelsen.
Betaling sker via girokort/PBS. Girokort sendes via betalerens digitale postkasse.
For sen betaling: Gebyr iflg. kommunens regler.
Du kan søge om økonomisk friplads til undervisning i Tønder Kulturskole. Der er en ansøgningsrunde hvert år omkring sommerferien. Læs mere ved at klikke her.
Hvis 3 eller flere søskende deltager i solo/talent -musikundervisning, nedsættes elevbetalingen med 50% for nummer 3.
HUSK at betaler/værge skal være den samme i systemet for alle søskende, for at rabatten kan registreres.
Der gives 25% rabat på andet og følgende instrumentalfag, hvis en elev går til flere fag.
Holdundervisning medfører ikke rabat.
Eleven skal selv anskaffe instrument og undervisningsmaterialer. Kulturskolen råder dog over et antal instrumenter, som kan lejes for en sæson ad gangen.
Idéen er at give nye elever mulighed for at prøve instrumentet, inden han/hun anskaffer sit eget. Nye elever har fortrinsret til at leje instrumenter. Al udlejning sker på elevens (forældrenes) ansvar.
Vi gør opmærksom på, at det er elevens ansvar at forsikre instrumentet mod skader og tyveri. Ved elever under 18 år er det forældre/værges ansvar.
Ofte dækker den almindelige indboforsikring ikke lejede instrumenter.
Skulle der opstå en skade på instrumentet eller bliver det væk, meddeles dette snarest og inden en uge til egen lærer eller til kontoret. Forsøg aldrig selv at reparere instrumentet.
Da vi ønsker at gøre kulturskolens brochurer, Facebookside og hjemmeside levende, tillader vi os at bruge billeder/videooptagelser taget i undervisningssituationer og ved arrangementer.
Alle situationsbilleder (af grupper) må benyttes uden samtykke. Ved billeder der går tættere på den enkelte person, skal der indhentes samtykke til brugen af disse.
Ved tilmelding og evt. ved specifikke fotos/videoer beder vi om samtykke til brug og opbevaring af fotos/video. Læs mere i tilmeldingsbetingelserne ved tilmeldingen.
Sæsonen starter i august og slutter normalt i juni for sang- og instrumentalundervisning.
Holdene starter senere.
Hold øje med hjemmesiden/emails/din side i vores system for startdag.
Kulturskolen følger skolernes ferieplan.
Aflyst undervisning kan efterlæses efter den normale sæson er slut.
Ved elevens sygdom o.a. aflyses der til læreren, enten via mail eller sms.
Kontaktoplysninger på læreren udsendes med den sidste velkomstmail. Desuden kan lærernes mobilnr. findes på elevens side ved login via Tønder Kulturskoles hjemmeside.
Lektioner, der forsømmes af eleven, erstattes ikke.
Lektioner, der aflyses af læreren, forsøges erstattet ved efterlæsning på et andet tidspunkt eller ved kvalificeret vikar. Kan dette ikke lade sig gøre inden for skoleåret, refunderes en forholdsmæssig del af elevbetalingen. Op til 3 ganges aflysning refunderes dog ikke.
Aflyst undervisning pga. snestorm, skolelukning, pandemi og lignende erstattes ikke.
Kulturskolen forbeholder sig ret til at bortvise elever på grund af dårlig opførsel eller for ringe udbytte af undervisningen. Det gælder også, hvis elevens tilstedeværelse skader de øvrige elevers udbytte.
En bortvisning vil altid blive meddelt hjemmet med en begrundelse.
Tønder Kulturskole forbeholder sig ret til at skifte lærerkræfter og ret til ændringer i undervisningsplanen i løbet af sæsonen efter forudgående orientering af hjemmet.