Tilbage

Kalejdoskop

Læs om den store Genforeningsforestilling Kalejdoskop

Kalejdoskop er en stor dansk-tysk forestilling med teater, fortælling, ballet og musik.

I anledning af Genforeningsjubilæet og Dansk-Tysk Venskabsår i 2020 har Tønder Kulturskole i et par år samarbejdet med tyske aktører for at skabe en stor fælles forestilling. Om tiden omkring 1920 og i dag. Om forestillingerne om "hinanden" på dansk og tysk side. Om en umulig kærlighed baseret på en sand historie. Alt sammen fortalt fra børnenes og de unges synsvinkel.

Vores tyske samarbejdspartnere er:
Kreismusikschule Nordfriesland (med Husumer Jugendorchester)
No Borders Company (balletten fra Flensborg)
Teaterlinjen fra gymnasiet i Niebøl - Friedrich-Paulsen-Schule

Kalejdoskop skulle have været opført i Messe Husum & Congress søndag d. 7. november 2021, men måtte aflyses pga. sygdom.  Til gengæld spillede Kalejdoskop i Schweizerhalle Tønder Kulturhus søndag d. 14. november.

I projektet har der været indlagt flere workshops, hvor deltagere i de forskellige kunstarter har mødtes og arbejdet sammen, hvorefter hele forestillingen blev "svejset" sammen i november 2021.

Kalejdoskop er støttet af følgende puljer:

Interreg KursKultur 2.0       Region Syddanmark       Huskunstnerordningen

Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Dieses Projekt wird gefördert mit Mitteln des Europäischen Fonds für regionale Entwicklung

Region Syddanmark

Huskunstnerordningen/Statens Kunstfond