Tilbage

Spil Dansk

Kulturskolen arrangerer Spil Dansk i Tønder Kommune

Hvert år køber Tønder Kommune en koncert- og undervisningspakke af organisationen Spil Dansk. Med pakken løftes den danske musik ud i hele kommunen gennem flere arrangementer i den såkaldte "Spil Dansk Uge", der altid finder sted i uge 44. Her kan publikum i alle aldre nyde godt af offentlige koncerter som "Familiekoncerten" for børn i indskolingen eller "Hit med sangskriveren", hvor en kendt sangskriver fortæller om sit liv som musiker og giver koncert undervejs. Der er også lukkede musikarrangementer, for eksempel koncerter på plejehjem eller besøg i skoleklasser, hvor en klassisk komponist lærer eleverne nogle enkle greb på at komponere deres egen musik.

Det er Tønder Kulturskole, der hvert år arrangerer og administrerer Spil Dansk for Tønder Kommune.