Tilbage

Sang

Læs om sangundervisning.

Du kan få undervisning i enten rytmisk eller klassisk sang. Du kan starte til solosang fra 2. klasse og i Sangværkstedet fra 4. - 6. klasse. 

Rytmisk sang

Her synger du rytmiske sange fra pop-, soul-, jazz- og musicalrepertoiret. Vi skal arbejde med din stemme, så du lærer at lave den helt rigtige lyd, samtidig med at du passer på din stemme. Du kommer til at arbejde med dit personlige udtryk og med improvisation. Så: masser af teknik og musik!

Klassisk sang

Vi synger fra et bredt repertoire af den klassiske musik, bl.a. opera, operette og viser. Vi arbejder på at udvikle en sund og naturlig sangstemme ved hjælp af afspænding, åndedræts- og sangøvelser. Vi arbejder også med dit personlige udtryk, når du synger.

Sangværkstedet

Du kan være med i sangværkstedet, når du går i 4., 5. eller 6. klasse. Her synger vi sammen på et hold. Det er sjovt og hyggeligt, og vi lærer samtidig en masse. Vi synger sange i forskellige genrer.

Sangværkstedet øver tirsdage kl. 16.30 - 17.15 med start tirsdag den 22. august 2023.

Kort om sang

  • Du kan gå til soloundervisning eller i sangværkstedet.
  • Ved soloundervisning undervises du alene. Du undervises 25 minutter om ugen i 36 uger. Hvis du går i 4. klasse eller over, kan du ønske, om det skal være 25 minutter eller 35 minutter ugentligt.
  • Sangværkstedet undervises 45 minutter om ugen.
  • Hvis der er ledige pladser, kan du begynde selvom sæsonen er startet
  • Når du går til instrumentundervisning eller sang i kulturskolen, kan du gratis deltage i Sammenspil. Læs mere i oversigten over undervisningstilbud.